Podcast # 8 Jens Jørn Bertelsen

Jens Jørn Bertelsen tilhører en tid, hvor Danmark for første gang markerede sig som konkurrencedygtige i den vel nok største sport på verdensplan – fodbold. Han var sammen med navne som Preben Elkjær, Morten Olsen, Michael Laudrup, Klaus Berggren, Søren Lerby, Allan Simonsen, Frank Arnesen m.fl. med til at puste til en svunden dansk drøm om storhed. Landet gik i stå når 80’er landsholdet spillede, og fodbolden indtog en plads i danskernes hjerter, den aldrig rigtig siden har haft.

Podcast # 7 Camilla Andersen

Camilla Andersen fik håndbolden ind med modermælken, da både hendes far og mor begge spillede på landsholdet. Der endte Camilla også, og hun blev en af de mest hvis ikke DEN mest succesfulde danske håndboldspiller til dato. Camilla Andersen har stadig scoringsrekorden på landsholdet med næsten 100 mål ned til nummer to – Janne Kolling. Fem af de helt store turneringer blev det til med to OL-finaler som det ypperste. Camilla var centrum for det landshold, man stadig i dag måler sig op imod i dansk idræt generelt.

Podcast # 6 Jim Laugesen

Jim Laugesen var en stærkt talentfuld doublespiller i badminton, og han endte med at ligge nr. 1 i verden. Samtidig kunne et stort temperament ind imellem ødelægge tingene, samtidig med at Jim hellere ville se Lakers om natten. Han endte dog med deltagelse ved OL som spiller, han blev senere landstræner i udlandet og i dag kommenterer han badminton på TV2 Sport.

Podcast # 5 Kristian Hyldgaard

Kristian Hyldgaard er kanalchef på TV2 Sport og TV2 Sport X. Her kommer du med i maskinrummet, og Kristian guider os gennem det at levere sport til danskerne. Er det udelukkende seertal, der er afgørende eller har man også bevidstheden om det brede sportsbillede med? Vi får også info om NBA og ligaens vilkår på kanalen – samt lidt om Kristians kærlighed til Lakers og afdøde Kobe Bryant.

Podcast #3 Peter Gade

Peter Gade har vundet et hav af titler i sin karriere, og han har med sit charmerende væsen samt sit eminente badmintonspil vundet danskernes hjerter – samt en hel badmintonverdens. Gade stormede som ganske ung ind i verdenstoppen, og hans karriere strakte sig over 17 år. Han vandt All England, deltog ved fire OL-slutrunder og høstede derudover utrolige sejre i Østen.