Podcast # 42 Jakob Kvist og bogen om Lars Høgh

Jakob Kvist har i samarbejde med Lars Høgh skabt en unik bog om fynboens liv med alt fra fodboldoplevelser, familie, holdninger, OB, landshold og desværre også sygdom. Bogen er som skrevet på bagsiden “en varm og ærlig fortælling om et optimistisk og ligefremt menneske, der møder muren”.

Kom her med bag om bogens tilblivelse i selskab med forfatteren selv, der løfter sløret for en proces, hvor liv, død, kærlighed og flere af livets store temaer var på bordet dagligt.

Til minde om Lars Høgh (1959-2021)

Podcast # 41 – Per Wind og hjerteklubben FREM

Per Wind kender om nogen boldklubben FREM. Gennem 20 år fra 1973-93 spillede målmanden 590 kampe, hvilket på klubplan stadig kun er overgået af Lars Høgh fra OB. Klubben blev stiftet 17. Juli 1886, men fik først sit endelige navn et år senere. Boldklubben FREM er en klub med stolte traditioner, hvor særligt seks danske mesterskaber pryder i statistikken. FREM er synonym med tradition, sammenhold og fællesskab – og det kan hverken konkurser, nedrykninger eller andre småtterier ændre på.

Podcast # 40 Wili Jønsson og hjerteklubben Fremad Amager

Wili Jønsson har i en menneskealder fulgt holdet fra Sundby Idrætspark, som har været et holdepunkt for ham midt i en foranderlig verden. Fremad Amager repræsenterer kerneværdier for deres tilhængere, og det forgår ikke så let hverken på stadion eller Sundbyvestervej 60, hvor klubhuset ligger. For Fremad Amager har ikke tilskuere – de har tilhængere – og en af dem, er en legendarisk dansk musiker.

Podcast # 39 – Gert Bo Jakobsen – Weller, Foreman, Las Vegas, Medina, Haugen og søvnløshed

Gert Bo Jacobsen fylder i år 60, og det er næsten 40 år siden han for første gang rigtig entrerede danskernes bevidsthed. Som professionel var Gert Bo Jacobsen ikke den normale europæer med opretstående stil, men i stedet foroverbøjet og med hovedet fremad – bobbing and weaving. Han har som idrætsmand leveret uforglemmelige øjeblikke mod bl.a. Rene Weller og Manning Galloway, men fik Gert Bo Jacobsen i sidste ende det med sig, som han fortjente efter en storslået karriere?

Podcast # 38 – Jan Michaelsen og “Bag om trøjen”

Jan Michaelsen var en af de elegante AB-spillere, der i starten af årtusindeskiftet huserede på det danske landshold. Undervejs i karrieren mødte manden, der også fik tre år i storklubben Panathinaikos, både hold og andre stjerner, der fascinerede ham – men intet kunne alligevel måle sig med trøjerne. Det visuelle udtryk for en klub er trøjen, og Jan Michaelsen har med sin nye podcast “Bag om trøjen” skabt sin egen vinkel på en sport og historik der virker utømmelig for gode fortællinger.

Podcast # 37 – Michael Kjærbøl – om Per Wind og sagen i FCK

Per Wind er den spiller i Danmark, der har næstflest kampe på sit CV for den samme klub. Ord som trofast, kulturbærer, hædersmand, institution og ikon klæber til den tidligere målmand, der nu efter 22 år i FCK-organisationen ikke længere vil være at finde, når sæsonen rinder ud. Sammen med fodboldhistoriker Michael Kjærbøl kigger vi her på profilen Per Wind samt, hvad der ramte en af Superligaens mest vellidte personligheder i sidste uge.

Podcast # 36 – Lars Christiansen – sportschef i Flensburg-Handewitt

Lars Christiansen er ikke blot et håndboldkoryfæ men i lige så høj grad et sportsligt ikon i Danmark. Med sine bedrifter på banen er han fortsat den eneste mandlige håndboldspiller i HoF og han står fortsat for flest kampe og mål. Christiansen har karrieren igennem ønsket at udvikle sig mod den ypperste udgave af sig selv, men hvad tog han med sig fra den aktive karriere, da han en dag sagde ja til jobbet som sportsdirektør for en af verdens absolut største klubber samt sit hjertebarn Flensburg Handewitt?

Podcast # 35 – Michael Mørkøv, verdens bedste leadout!

Michael Mørkøv tager os med ind bag kulisserne i dagens podcast, hvor vi bl.a. kommer helt tæt på et grotesk Tour de France med reserven Mark Cavendish og hans fire sejre. Mørkøv spillede igen og igen en hovedrolle i sejrene med sit forbilledlige leadout. Vi vender også selve teknikken i disciplinen leadout, og hvad der kræves for at blive den bedste af sin slags i verden. Derudover kommer vi også forbi OL-guldet, som Michael vandt med Lasse Norman Hansen, og hvad det betyder at køre for sig selv, når nu man til daglig er så dedikeret til andres sejre.

Podcast # 34 Mette Cornelius – dansk fodbold og landsholdet

Mette Cornelius blev ganske tidligt betaget af fodbold, da hun i barndomsbyen Roskilde sammen med familien fulgte de lokale helte på grønsværen. Men som 11-årig sker der noget særligt – Danmark vinder EM og en ung pige tager en beslutning. Mette Cornelius vil være sportsjournalist! Men hvordan ser hun udviklingen i en industri, der år for år vokser sig større og mere mægtig i det kulturelle samfund?

Podcast # 33 Erik Veje Rasmussen – håndbold, kunst og den tredje person

Erik Veje Rasmussen var som spiller en kreativ strateg. Som træner var han manden med overblikket. Undervejs slap han dog udenfor linjerne sine kreative kræfter løs, for i spilleren og træneren boede både en opfinder og en kunstner. Men hvad sætter en sjæl som Erik Vejes i drift – hvorfra kommer inspirationen til at rykke andre samt drivkraften til selv at fortsætte den personlige søgen efter nye øjeblikke med glæde og mening.