Podcast # 21 Michael Kjærbøl og Sportslørdag

Michael Kjærbøl stod i 2018 bag bogen ”Dansk fodbolds sande guldalder” om det danske landshold fra 1908 – 1920. Nu ligger der så et nyt værk fra den universitetsuddannede fodboldhistoriker fra Taastrup – ”Bogen om sportslørdag”. Tv-programmet, der var så folkekært at kun Matador kunne konkurrere på seertal, blev en institution i dansk tv, og vi dykker den næste halvanden times tid ned i fænomenet, der lørdag efter lørdag tændte ild i nationens mænd.

Podcast # 20 Klaus Berggreen

Klaus Berggren er bedst kendt som løbestærk midtbanespiller på 80’ernes legendariske landshold under Sepp Piontek. I 1982 forlader han Lyngby og drager mod Pisa beliggende mellem de dyre byer Milano og Torino i nord og hovedstaden Rom længere mod syd. Klaus Berggren går i store fodspor fra Carl Aage Præst, Harald Nielsen og Flemming Nielsen, men han bliver den første dansker da professionalismen og pengene for alvor begynder at rulle i Italien.

Podcast # 19 Anne Dorthe Tanderup – del 2

Anne Dorthe Tanderup afslutter sin aktive karriere i 1998, og et nyt liv begynder. Hun er blot 25 år, da knæet ikke længere vil, og hun må videre i et civilt liv. De næste år byder på nyt arbejde, 4 børn, en ny uddannelse, et liv i udlandet samt en udefrakommende presbal, der truer med at ødelægge en person hun har meget kær. Familien består af Anne Dorthe Tanderup, Bjarne Riis og deres 6 drenge – og de viser sig i sidste ende stærke i modgang.

Podcast # 18 Torben Schou og Diego Maradona

Diego Armando Maradona døde den 25. November i år blot 60 år gammel. Efter et liv med voldsomme udsving tog en af de bedste fodboldspillere nogensinde afsked med os – men han lod os stå tilbage med et eftermæle af højdepunkter og titler de fleste topspillere vil misunde ham.
Torben Schou har gennem sit liv fulgt den lille store argentiner og under VM i 1990 fik han endelig et solointerview med stjernen selv. Det skulle dog vise sig ikke at blive så glorværdigt som man kunne have ønsket sig.

Podcast # 17 Anne Dorthe Tanderup – del 1

Anne Dorthe Tanderup er født i Aarhus, hvor hun i Brabrand får sin håndboldopdragelse. Det fører hende til en karriere, hvor det både på klub- og landsholdsplan bliver usandsynligt succesfuldt. Tanderup indgår på det håndboldlandshold, som for evigt kommer til at omdefinere synet på kvindelig holdsport i Danmark. Hun er et fysisk unikum, der i begge ender af banen leverer med en kraft, man ikke før har set i damehåndbolden herhjemme. Men forude venter en pris, der skal betales…

Podcast # 16 Michael Rasmussen – og den evige forbandelse fra 2007

Michael Rasmussen var en helt i Danmark, da han som den første dansker nogensinde kørte bjergtrøjen i hus i Tour de France to år i træk i 2005 og 2006. Året efter skulle den gule trøje erobres, men trods en solid førsteplads den. 25 juli blot få dage før Tour afslutningen, så skulle det ikke ende lykkeligt for Rasmussen. Han blev natten til d. 26. trukket ud af løbet for internt brud på retningslinjer. Den gule trøje forsvandt i takt med karrieren, og Michael Rasmussen har siden været i bad standing med Tour-ledelsen.

Podcast # 15 Verner Møller – om Michael Rasmussen og Touren i 2007

Da Verner Møller i 2007 så Michael Rasmussen blive trukket ud af Tour de France af sit hold Rabobank, gik han efterfølgende dybt ind i sagen. I Møllers optik var der aldrig kød nok på sagen til at smide Rasmussen ud, men både Tour-ledelsen og et samlet pressekorps kastede sig ind i sagen, og den gule trøje forsvandt mellem hænderne på danskeren – for aldrig igen at returnere. I dag sætter vi spot på netop sagen mod Michael Rasmussen – en af dansk idrætshistories største skrivebordssager.

Podcast # 14 Cecilie Leganger

Cecilie Leganger blev hurtigt en stjerne for det norske landshold i håndbold, men et sygdomsforløb havde nær kostet hende karrieren. Heldigvis vendte hun tilbage til en glorværdig karriere, og som dansker både forbandede vi og nød hende samtidig. For Norge var hun en arvefjende, mens hun hjalp vore danske hold Slagelse og FCK med store resultater. Efter karrierens stop har historiens bedste målvogter prioriteret sin uddannelse, fred og ro samt ikke mindst musikken.

Podcast # 12 Svend Gehrs

Svend Gehrs er lyden af Danmark og lyden af fodbold. Hans stemme er lagret i de fleste danskeres kollektive hukommelse, og den knasende sprøde vokal kan stadig bringe et smil på læben og en tåre i øjenkrogen. Med legendariske præstationer mod Sovjet, Uruguay, Belgien osv. brændte Svend Gehrs sig fast på nethinden i samme grad som navnene Elkjær, Laudrup, Olsen, Lerby, Bertelsen, Piontek osv. I dag beriger Danmarks bedste sportskommentator nogensinde os med sin tilstedeværelse, og vi dykker ned i et unikt liv med fodbolden som omdrejningspunkt.