Om KingHooper2018-09-02T16:00:18+00:00

VORES DNA

Vi er et firma med fødderne plantet i Aarhus, men vi samarbejder med flere aktører for at få tøjet designet på den mest hensigtsmæssige måde. Vi er i en mættet branche, og derfor slår vi ikke større brød op, end vi kan bage. Vi ønsker et minimum af spild fra vore kollektioner, og derfor forsøger vi at fabrikere hensigtsmæssigt, så vi ikke står med fyldte lagre og dermed spild.

Vores hensigt med KINGHOOPER er at skabe et produkt til kunden, der skaber en tilfredshedsfølelse – og ikke en hungren efter mere.

VORES VÆRDIER

Vi vil meget gerne sælge vores tøj på siden, men profit er ikke alfa og omega for os. Lysten til det kreative er drivkraften på KINGHOOPER – både i forhold til tøjdesign, podcasts, blogs mv.

Vi stræber mod at blive en ansvarlig organisation, der med udgangspunkt i kærligheden til gaden og kulturen i det dansk/amerikanske forsøger at appellere til forbrug med fornuft.

Vi ønsker at udbrede kendskabet til, hvordan Danmark og USA spiller sammen kulturelt, og gaden samt basketbanen er vores legeplads.

KINGHOOPER

Ordet ”KINGHOOPER” er et ord vi stødte på under NBA All Star 2018, hvor flere spillere benyttede sig af det, når en meget dygtig NBA spiller skulle beskrives.