Podcast #3 Peter Gade

Peter Gade har vundet et hav af titler i sin karriere, og han har med sit charmerende væsen samt sit eminente badmintonspil vundet danskernes hjerter – samt en hel badmintonverdens. Gade stormede som ganske ung ind i verdenstoppen, og hans karriere strakte sig over 17 år. Han vandt All England, deltog ved fire OL-slutrunder og høstede derudover utrolige sejre i Østen.