Podcast # 47 Jørgen Leth – “Det vigtigste jeg så”

Trilogien om Jørgen bliver i dag komplet med hovedpersonen selv. Jørgen Leth beretter om alt fra Touren, Pantanis død, tid, ord, Ocaña, Merckx og ikke mindst Riis, Rolf og Rasmussen.

Vi taler om sportsdækningens alt for høje fart, om langsomhed, om at bruge sine øjne, om at sætte ord på det man ser, om kærligheden til skuespillet med heltene og skurkene, om fascinationen af Pogacar og om at fortællingerne fra Cyklebanen i Aarhus fylder ligeså meget som Tourens drama.