Podcast # 50 Chris Anker Sørensen intro

En af de mest elskede danske atleter gik bort 18. september 2021 i Belgien forud for VM i landevejscykling. Chris Anker Sørensen cyklede sig ind i mange danskeres hjerter gennem sine unikke præstationer, men det var måske i endnu højere grad hans væsen, der gennem kameralinsen brændte sig helt ind hos seeren. En cykelhelt, far, ven, mand, bror, søn samt meget mere forsvandt for blot måneder siden, men efterlod et så uudsletteligt positivt indtryk, at han for evigt vil stå som et eksempel, vi alle kan stræbe efter at tilnærme os.

Podcast # 49 Alberte Rimdal – Collegebasket og drømmen om WNBA

Alberte Rimdal er et kæmpe basket talent fra Køge. Efter et skifte til aarhusianske Aabyhøj tog hendes karriere for alvor fart, og som blot 17-årig debuterede hun på landsholdet. Nu er hun havnet i USA på et af de største universiteter, hvor hverdagen bl.a. byder på flere tusind tilskuere, benhård konkurrence og privatfly til udekampe. Men hvordan har rejsen været for det unge talent, og hvad er det ultimative mål for karrieren?

Podcast # 48 Jesper Olsen – Australien, Future Football og glæden ved fodbold

Jesper Olsen forsvandt ud af rampelyset, da karrieren sluttede i 1992. Efter en karriere på et for nationalfølelsen definerende landshold og storklubber som bl.a. Ajax og Manchester United forsvandt en af de individuelt stærkeste kreatører mellem hænderne på os og forblev i udlandet. I dag er Jesper Olsen direktør for en stor fodboldskole i Australien, hvor alle niveauer tilses, og hvor særligt et holistisk mindset udvikles.