Podcast # 57 Roger and over – med Torben Schou

Roger Federer har gennem mere end to årtier stået for det ypperste, tennis kan give os som tilskuere. Schweizeren sagde farvel til sporten d. 15. september i år men får Laver Cup med som en sidste afsked. Dagens gæst Torben Schou – mangeårig journalist på DR – har af flere omgange dækket Roger Federer helt tæt på, og han har sågar interviewet verdensstjernen. I dag vender vi Federers legacy, hans personlighed og hvad der dog skal blive af os alle sammen, når han ikke er her længere.

Podcast # 56 Angriber-DNA – Kenneth Brylle

Kenneth Brylle huskes måske bedst af danske fodboldfans for udligningen til 2-2 under den afgørende gruppefinale mod Belgien ved EM i 1984 i Frankrig. Men den danske angriber var mere end blot et perfekt timet hovedstødsmål. Med talrige scoringer fra daværende storklubber som Anderlecht og Club Brügge var Brylle et angrebses, og han har siden brugt sin kunnen indenfor sporten som både træner og scout.