FOTO: Eric Drost – Flickr
All-Star kampen i NBA havde i år de to kaptajner LeBron James og Giannis Antetokounmpo fra henholdsvis Los Angeles Lakers og Milwaukee Bucks.
Under den direkte draft (udvælgelsen af de to All-Star hold), som blev transmitteret direkte af TNT og programmet ”Inside the NBA”, blev Giannis af Charles Barkley spurgt, om han ikke ville vælge James Harden. Ikke direkte – men da der var få navne tilbage, funderede Giannis over Trae Young eller Kemba Walker, hvilket fik Barkley til at udbryde: ”You don’t want a dribbler?”
Dette var til stor morskab for alle i studiet inklusive de to kaptajner, og latteren steg i til nye højder, da Giannis responderede: ”I want somebody who’s gonna pass the ball, that’s what I want!”
Se klippet her! Giannis kommentar kommer efter 3:15
Har Harden en pointe?
Harden er herefter gået til modangreb på den seneste MVP, og hans kommentarer viser med al tydelighed, at han har følt en større disrespekt omkring All-Star valgene.
Til spørgsmålet om, hvor Harden ser sig selv i ligaen, er hans svar klart.
Han er den bedste!
En af pointerne vedrørende Hardens statement er, at han som en af de få i ligaen bliver dobbelt-teamet bag 3-pointslinjen. Samtidig argumenterer Houston Rockets stjernen for, at han har flere assists end Antetokounmpo, og at Giannis ikke har de samme basketball-evner.
Dette kom til udtryk i et famøst citat i et interview med Rachel Nichols fra ”The Jump”, hvor Harden fik sagt: ”I wish I could just run and be 7-feet and just dunk…takes no skill at all.”
Harden kommenterer på Antetokounmpo efter 5:00
Harden har tydeligvis ikke fundet All-Star draften morsom, og han har statistisk set noget at have det i.
Når Giannis gerne vil have en guard, der kan aflevere, så skulle han måske ikke være gået med Kemba Walker, men derimod Trae Young. Young har et snit på 9,3, mens Harden har 7,3 assists i gennemsnit pr. kamp. Giannis selv har 5,8 pr. kamp, mens Kemba Walker, som grækeren netop valgte, er lavest af de fire med et snit på blot 5,0 assists.
At der har været lidt ”beef” mellem de to spillere er ikke nyt. Harden og Rockets var meget lidt tilfredse med Antetokounmpos MVP-kåring sidste år, hvor man i Houston-lejren mente, at Harden skulle have haft trofæet for andet år i træk.
Det skete ikke, og Giannis var efter sigende utilfreds med den knapt så elegante og lettere uværdige modtagelse valget af ham fik i Houston.
Efter Harden-interviewet har der været ro, men det lader blot vente på sig 25 dage endnu, for den 25. marts tager Milwaukee Bucks imod Houston i Fiserv Forum, og så er der efter al sandsynlighed lagt i kakkelovnen til et opgør med dramatik.