FOTO: Sam Deng – Flickr
Kobe Bryants sidste kamp var legendarisk. Som i en opvisningskamp blev Kobe fodret frem mod de utrolige 60 point, og hans farvel viskede for en kort stund en miserabel sæson af tavlen.
Bryants farvel-tour havde varet hele sæsonen, og slutkampen rundede af med at sælge courtside sæder til 190.000 kr. stykket.
Sæsonen var ikke noget at råbe hurra for. Man vandt 17 kampe og tabte hele 65 – det værste i Lakers historie.
Men alligevel var der noget over de 82 kampe, der gjorde indtryk. Kobe sagde farvel efter 20 år i den gyldne dragt.
Gennem sæsonen fik superstjernen forhandlet sig frem til, at hans personlige filmhold kunne følge ham i tykt og tyndt, hvilket ikke gik helt ubemærket hen, da Spectrum Sportsnet netop havde tegnet kontrakt for 20 år med Lakers til en værdi af 4 milliarder dollars. Kobes filmhold fik gennem sæsonen markant bedre adgang end Spectrum, der som et sportsligt LA-medie, følte sig sikre på at kunne levere eksklusivt materiale fra organisationen.
For og imod dokumentarens præmis?
Argumenter for og imod en Kobe-dokumentar vil være mange. Langt de fleste vil være for, da fans har mistet superstjernen og gerne vil have lidt mere – nu hvor man er berøvet hans selskab for evigt.
Samtidig var sæsonen en nedtur, der kun blev husket for afskedskampen og den uendeligt lange farvel-tour.
Så hvad skal vi med sådan et brudstykke af en for Lakers komplet ligegyldig sæson?
Der er nok ikke anden udvej end at tage den for, hvad den er – nemlig et sidste indblik i Kobe Bryants fascinerende væsen. Hans afslutning blev ikke en ”Last dance”, hvor mesterskabet var i spil, men derimod en rejse mod retirement og på ulykkelig vis en absolut afslutning få år efter.
Hans sidste sæson var præget af, som han selv beskriver i animationsfilmen ”Dear basketball”, at hans krop ikke kunne mere. Konflikten mellem krop og sind var Bryants dilemma i et år, hvor han fik afsluttet karrieren, men samtidig mentalt var på vej mod et nyt liv. Et kreativt liv.
Til afslutningskampen mod Utah Jazz 13. april 2016 fulgte hele 6 kamerahold Bryant før, under og efter.
Kobe trak sig selv gennem de sidste kramper og fik leveret en afslutning, der på bedste vis cementerede, hvordan han som spiller fik udtrykt sig over årene.
Som en ener!
Hvis vi får dokumentaren at se, vil der lykkeligvis for de kreative kræfter bag være en ”happy ending” med afslutningen mod Utah. Resten må vi betragte som et interessant studie i, hvordan en sæson forløber, når succesen udebliver.
Med de forlydender, der har været fra Lakers lejren, så kan vi komme dybere ind end nogensinde før hos en stjerne af Bryants kaliber. Efter sigende har filmholdet haft adgang til det ellers normalt hermetisk lukkede behandlingsrum, hvor den medicinske stab holder til, hvilket antyder, at man får en ultimativ oplevelse af hverdagen for NBA’s mest savnede personlighed.
Der er ingen tvivl om, at en dokumentar af denne kaliber vil have et publikum. Den dramaturgi, som ”Last dance” har, vil sandsynligvis ikke være at finde. Spændingskurverne bliver blødere, da vi her følger en enkelt person i karrierens efterår – og i en sæson, som Lakers helst vil glemme.
Bryant ønsker ingen at glemme, og dokumentaren kan lægge et yderligere lag til den popularitet ikonet fortsat nyder. Som dokumentar vil berettigelsen ligge i detaljen omkring Kobe’s liv, træning og afslutning.
Man vil ikke få den episke fortælling, som Jordan, Pippen, Rodman og Kackson i øjeblikket spiller hovedrollerne i – men mindre kan også gøre det.
