FOTO: TheDailySportsHerald – Flickr
Det amerikanske sportsmedie ESPN afholdt forleden en afstemning om, hvem der gennem historien kunne kalde sig historiens bedst college-spiller.
Navne som Kobe Bryant, Kevin Garnett og LeBron James havde ikke mulighed for at blive valgt, da de sprang college over og tog direkte til NBA fra highschool.
Til gengæld var Michael Jordan, Magic Johnson, Larry Bird, Tim Duncan, Kareem Abdul-Jabbar og Shaquille O’Neal i puljen.
Forhåndsfavoritten – klart endda – Kareem Abdul-Jabbar tabte højst overraskende tidligt i afstemningen, der var delt ind head-to-head afstemning frem mod en finale, til Shaquille O’Neal.
Herefter tabte Shaq til Bird, der i finalen led et nederlag til Michael Jordan, der kunne kåres til GOAT i college basket.
ESPN kan ikke bebrejdes resultatet, da den var fan-baseret, men alligevel fik vi et fnys fra Jabbar på twitter kort efter offentliggørelsen.
”LMAO” var den korte besked – laughing my ass off!
LMAO!!!’
— Kareem Abdul-Jabbar (@kaj33) April 2, 2020
Jabbar var tydeligvis ikke tilfreds, og det samme gælder flere fans, der siden har kritiseret resultatet.
Abdul-Jabbar, der i college-tiden hed Lew Alcindor, vandt tre titler, og blev tre gange valgt som National College Player of the year. Faktisk var han så dominerende en faktor under kurven, at man som en reaktion fra ligaen forbød at man i 1967 måtte dunke. Forbuddet varede til 1976.
Abdul-Jabbar er blandt de absolut bedste i historien
Når Jabbar vælger at reagere på en tilforladelig fan-afstemning, så skyldes det sandsynligvis mere end en ting.
For det første er det åbenlyst forkert at kalde Michael Jordan den bedste college-spiller nogensinde. Men disse afstemninger ender ofte i popularitets-konkurrence.
For det andet kan der ligge det til grund, at Jabbar generelt føler sig overset i diskussionen om, hvem der er bedst i NBA gennem tiderne.
Der virker til at være bred enighed om, at Michael Jordan er den bedste – og det vil selv Kareem Abdul-Jabbar ikke betvivle.
Men diskussionerne blandt fans og særligt medierne handler som oftest om, hvorvidt Det er Michael Jordan eller LeBron James, der er bedst. I sine helt egne afkroge har Lakers-folket deres egne teorier om, at også Kobe Bryant kunne byde ind på titlen som GOAT.
Men Jabbar fylder ikke synderligt i diskussionerne. Han spillede sammen med Magic Johnson, som tog enorm opmærksomhed med sin personlighed og charme. Johnsons brede smil kan selv den dag i dag få folk til at glemme, at hans holdkammerat har scoringsrekorden i NBA.
På rigtig mange eksperters lister rangerer Jabbar som regel i top-5 blandt de bedste gennem tiderne. Men andre spillere er dygtigere til at ”brande” sig selv ind i diskussionen.
At Kareem ikke altid får den anerkendelse eller tid i medie-diskussionerne, som han fortjener, kan være en af årsagerne til hans reaktion. Jabbar omtales altid i meget respektfulde vendinger, han omtales altid som en del af toppen og han hyldes igen og igen til All Star år efter år, men der bruges ikke megen tid på at tale ham ind i den absolutte GOAT-snak.
Og det er ikke helt fair!
For Kareem Abdul-Jabbar er imponerende:
- 6 gange NBA mesterskab (både med Bucks og Lakers)
- 2 Finals MVP
- 6 NBA MVP
- 19 gange All Star
- 5 gange NBA All-defensive first team
- Rookie of the year
- Mest scorende i NBA nogensinde
- 4 gange NBA block leader
- 2 gange NBA-scoring champion
Dette er blot et lille udpluk. Jabbar perfektionerede ”The skyhook”, holdt sig trods sine 2.18 m nærmest uden skader i 20 år og er af Pat Riley, Isiah Thomas og Julius Erving blevet kaldt den bedste nogensinde.