FOTO: simplistic.designs – Flickr
Sandy Alderson var i 1994 general manager for Oakland Athletics – en klub med 4 World Series bag sig (9 i alt i historien efter både have haft lokationer i Kansas City og Philadelphia). Tirsdag aften afslørede han i ESPN’s MLB-podcast ”Baseball tonight”, at han var klar til at give en plads til Michael Jordan, da NBA-stjernen valgte battet over bolden.
Jordans daværende agent David Falk har bekræftet historien, som ikke har været fremme før nu. Falk kontaktede fem MLB-teams, da Jordan traf sin beslutning, og Oakland Athletics kom med det klart mest seriøse bud.
Sandy Alderson, der tre år i træk ledte Oakland Athletics til World Series og deraf et trofæ i 1989, forklarede tirsdag, at ideen med Jordan var klar. Man var ikke i stand til at gå efter et mesterskab den sæson, så de blev satset på et navn, der kunne trække folk til.
”Dette var ikke et valg, der havde kunnet bidrage til en World Series-titel, men vi havde fyldt stadion hver gang”, gætter Alderson, der samtidig beretter, at Jordan var smigret over tilbuddet, men pænt takkede nej.
Jordan ønskede at starte fra bunden og lære spillet, som han ikke havde berørt siden high school. Dette skulle ske ud fra en base hos Chicagos White Sox’s MLB-team, som ligesom Bulls var ejet af Jerry Reinsdorf.
Jordan endte hos White Sox’s Minor League-hold Birmingham Barons, hvor han debuterede 8. april 1994. Han fik godt med spilletid og udviklede sig over tid – men langsomt. Sæsonen efter stillede Air Jordan op for Scottdale Scorpions i Arizona Fall League, inden en spillerstrejke i amerikansk baseball sendte superstjernen retur til NBA og tre mesterskaber mere.
Dokumentaren ”Michael Jordan skifter spor” kan lige nu ses på TV2 Play