FOTO: Walt Disney Television – Flickr
Ordene om skaden og den tillærte ydmyghed tilhører Mychal Thompson – Klay Thompsons far. Han var selv NBA-spiller, og lærte sine børn de tre gange H – stay Healthy, stay Humble and stay Hungry.
Desværre knækkede filmen for den ellers så stærke søn i kamp 6 af NBA-finalerne sidste år, hvor Golden State Warriors med et skadeslazaret smed chancen for et three peat væk.
Filmen ”Above The Waves”, der bliver præsenteret af den San Fransisco lokale Health Care organisation Kaiser, er et studie i smukke billeder, visuelle narrativer og symbolik.
Filmen starter med den surferglade Thompson med fødderne i Stillehavet. Han fortæller om sin oprindelige drøm om NBA, hvorefter filmen klipper behændigt mellem skadesøjeblikket fra finalen, college-årene, samtaler med læger, genoptræningen og interviews.
Faderen Mychal Thompsons deltager som voice-over, hvor han forklarer, hvad en skade gør ved en mentalt. Og netop den psykiske del får filmskaberne bragt ind i historien ved hjælp af sublime optagelser med Thompson, der spiller skak mod sig selv, en basket arena fyldes med vand, en kurv flyder underligt rundt på bunden af et hav, osv.
Thompson og filmmagerne har valgt at fokusere på det mentale aspekt i arbejdet omkring at vende tilbage, og temaet er vand.
Som det element, der skyller ind over en af NBA-historiens største skytter, er vandet både i stand til at drukne Thompsons karriere – men også lade den genopstå.
Efter Thompsons rev sit korsbånd over i Oracle Arena, blev han hjulpet fra banen. Men da han ikke vidste, hvor slem skaden var, følte han sig tvunget til at humpe ind igen og skyde sine to frikast. Ellers var han ude af kampen.
Netop denne sekvens er essentiel til sidst i filmen, hvor den får plads omkring de udsagn fra Klay Thompson om, at han ikke længere er under pres grundet sine tre mesterskaber. Han benytter netop dette til at illustrere, at han ikke hviler i succesen, men fortsat ønsker at modbevise alle de ”talking heads”, der mener, at dynastiet Golden State Warriors er ovre.
Klay Thompson forventes klar i løbet af i år.