FOTO: San Diego Covention Center – Flickr
Efter en særpræget sæson uden tilskuere rykker Major League Baseball nu ind i sin afgørende fase. Otte hold er tilbage i kampen om World Series-titlen i USA.
Kampene er de næste dage disse serier i bedst af fem kampe:
- Houston Astros – Oakland Athletics (American League Division Series)
- New York Yankees – Tampa Bay Rays (American League Division Series)
- Miami Marlins – Atlanta Braves (National League Division Series)
- San Diego Padres – Los Angeles Dodgers (National League Division Series)
Mandag aften spilles de to første kampe, og begge foregår på neutral grund. Det gør alle kampe i denne runde.
Houston Astros – Oakland Athletics:
Denne serie er særligt interessant, idet Mike Fiers starter inde for Oakland Athletics. Han er tidligere pitcher for modstanderen Houston Astros, og han er samtidig manden, der tidligere startede med at fortælle om ”sign stealing-skandalen” fra sidste sæson (det kan du læse om i linket herunder).
Da de to hold mødtes tidligere på sæsonen, endte det i slagsmål, og generelt for sæsonen har Houston haft modstand fra andre hold – udover det sædvanlige. Deres svindel fra sidste sæson er ikke glemt hos de andre klubber, og Astros skal være glade for, at det har været en sæson uden tilskuere. Houston er svækket inden opgørene, da deres pitcher fra sidste års finale-nederlag Justin Verlander netop har ødelagt albuen og skal opereres.
Oakland Athletics er svag favorit i serien
New York Yankees – Tampa Bay Rays
Denne serie spilles på neutral grund i San Diego, hvor Tampa Bay er favorit. De er seedet 1 i playoffs i American League Division Series, men duellen mellem de to pitchere Gerrit Cole (Yankees) og Blake Snell (Rays) bliver afgørende for udfaldet. Yankees har fået Aaron Judge tilbage efter en skade, men han har ikke leveret siden tilbagekomst. De to hold har en historik med ondt blod. De seneste opgør har båret præg af kast på kroppen og sågar efter hovedet på enkelte spillere, så der venter intense timer forude.
Tampa Bay er trods 1st seed blot svag favorit.
Miami Marlins – Atlanta Braves
Miami Marlins er årets store overraskelse. Man havde klart ventet de regerende mestre fra Washington Nationals eller måske New York Mets – men Miami står nu i National League Division Series. Det gør man, fordi man bl.a. i Wild Card serien netop har slået Chicago Cubs ud. Cubs der blev mestre i 2016 og endte en tørke på over 100 år.
Atlanta Braves er stærke, og de er også klare favoritter her. Deres pitchere har kørt så godt, at de har haft 22 innings uden scoringer – i træk! Miami er underdogs i denne serie, og det har indtil videre passet dem fint, men her bliver det for stor en mundfuld, og Atlanta er klar favorit.
San Diego Padres – Los Angeles Dodgers:
LA Dodgers stiller op med store profiler i 27-årige Mookie Betts, som i år præsterede at være den mest solgte trøje i MLB. Betts har været en stor kraft bag MLBs bedste angreb i sæsonen, og sammen med en anden profil – Clayton Kershaw – er man i filmbyen favorit til titlen.
Padres har ikke gode odds, men meget afhænger af, om man får de to bedste pitchere Dinelson Lamet og Mike Clevinger klar til serien. Men trods det har den blot 21-årige Adrián Morejón kastet så fremragende, at klubben nu står i National League Division Series.
Dog bliver det svært mod Los Angeles, der både var i finalen i 2017 0g 2018 – uden at hjemtage trofæet dog. LA har et hold så bredt, at serien bliver svær for Padres i længden.
LA er klar favorit til at gå videre.
Houston Astros – Oakland Athletics kl. 22.00 på Viaplay
New York Yankees – Tampa Bay Rays kl. 02.00 på Viaplay