Carsten Werge har gennem 30 år kommenteret de største kampe i fodbolden med sit karakteristiske uhøjtidelige snit på kampene. Trods en stor kærlighed til boldklubben Frem formåede Werge gennem både radio og tv at kaste sin kærlighed på fodboldens væsen, og hans utømmelige passion er gennem et halvt liv blevet kanaliseret ud i æteren med lige dele humor, engagement og faglighed. Nu står Werge dog ved en skillevej i sit liv, hvor fodbolden skal finde en ny plads i det store hjerte.