FOTO: Renan Katayama – Flickr
Han er en af de største fodboldspillere i historien. Med to FIFA World Cups, to Copa America og to styks Ballon d’Or er den brasilianske fodboldspiller Ronaldo blandt de spillere, man altid vil kunne huske.
Særligt for det brasilianske landshold var han værdifuld og var med i tre finaler i træk i årene 1994 – 2002. Særligt i de to sidste slutrunder var han en kapacitet, og i finalen mod Tyskland i 2002 scorede han begge mål i finalesejren.
I 2011 besluttede superstjernen at stoppe en imponerende karriere, hvorefter det civile liv begyndte.
Ret hurtigt begyndte medierne at melde om en markant ændring i den tidligere boldkunstners vægt, og internettet begyndte at bugne med billeder af en velnæret fodboldpensionist.
At Ronaldo ikke har bibeholdt sin form og livsstil fra sine aktive dage er alt andet end relevant. Alligevel er overvægten blevet en slags eftermæle for en af sportens bedste og mest givende stjerner.
Ronaldo var ambassadør for den legende tilgang til fodbolden, og det brasilianske hold spillede med ham som spids den elskede Joga Bonito (The beautiful game).
Men nu omtales en af verdenshistoriens bedste angribere slet og ret som ”fede Ronaldo”!
Et grotesk navn til en, som har givet fodboldfans så meget at glæde sig over gennem årene.
Hvor er respekten for atleten?
I en lige lovlig kropsbevidst tid, hvor man poster med ønsket om likes, passer Ronaldo måske ikke ind i fællesfortællingen om, hvordan man skal og bør tage sig ud.
Han har i stedet levet livet. Som mange andre har gjort det før ham. Han har blot en lidt anden forhistorie end den gængse borger, der ligeledes kan være udfordret af for mange kilo.
Men bør vi ikke genfinde respekten for fænomenet og se bort fra hans optrædener i Legends-kampene, hvor han ganske rigtigt falder udenfor i en flok af fortsat veltrænede fodboldpensionister.
Ronaldo er for vigtig en brik i vores fordboldhistories puslespil til at vi må latterliggøre ham!
Vi gør det jo heller ikke med Diego Maradona, der også i perioder har lignet en, der har været så rigeligt til sønderjysk kaffebord.
Måske er dette et særligt fænomen for fodbolden med dens til tider lidt hånende og nedgørende kultur?
I boksning har vi set flere eksempler på skæbner, der ramte asfalten hårdt ved karrierestoppet. Prince Naseem og George Foreman er begge navne, hvor ”before and after”-fotograferne har haft kronede dage. Isdronningen Tonya Harding ligeledes. Og så er der Kevin Stevens fra Pittburgh Penguins fra NHL i 90’erne, MLB pitcher Roger Clemens, Scott Mitchell fra NFL osv. osv.
Listen er lang – men ingen fat-shames som brasilianske Ronaldo.
Som fan af al sport bør man som det mindste kigge på det faktum, at en karriere indenfor de største sportsgrene er beundringsværdigt. Det kræver talent, viljestyrke og hårdhed at begå sig i et internationalt konkurrence-felt, hvor hver uge vejer dig og vurderer dig enten egnet eller uegnet.
Spilleren selv har også mærket offentlighedens ånde i nakke. For i 2013 besluttede han at deltage i et brasiliansk reality-show, hvor fokus var at tabe sig. 17 kg smed Ronaldo dengang, og han var hurtigt ude i medierne med billeder af sig selv.
Siden er det igen gået den gale vej, og Legends-kampen mellem Real Madrid og Roma i 2017 viste, at ”Fede Ronaldo” var tilbage.
Ronaldo gav os så meget gennem sine næsten 20 år på topplan. Han har siden af flere omgange kæmpet med vægten. En kamp han ikke lige står til at vinde.
I stedet for at håne ham kunne vi som fodboldfans give det tilbage – at vi fremover vil handle og omtale ham med respekt.
For han vil til evig tid være fænomenet!
Og hans navn er RONALDO!
