FOTO: Charlie Lyons-Pardue – Flickr
Ladies and gentlemen, your 2019 Washington Nationals World Series Championship Ring.@Jostens // #NATITUDE pic.twitter.com/TqPTnEIFsa
— Washington Nationals (@Nationals) May 24, 2020
World Series blev sidste sæson en dramatisk affære med spænding til det allersidste. Houston Astros tog imod Washington Nationals i en afgørende kamp syv.
Det forunderlige ved serien var, at ingen af holdene formåede at holde serv på hjemmebane. Alle hjemmekampe blev tabt af netop hjemmeholdet. Nationals vandt den sidste kamp 6-2 og dermed mesterskabet.
Siden finaleserien sidste år har taberne fra Houston været gennem noget af en mediestorm grundet en skandale af proportioner. Stjålne tegn via teknologi var omdrejningspunktet (læs tidligere udgivet artikel i link nedenfor), og det hele endte i fyringer af både general manager og field manager fra Astros.
Anderledes svævende har Washington været efter de vandt deres første mesterskab i franchisets historie. Og nu kan spillerne se frem til endelig at få deres mesterskabsringe. Dog ikke ved nogen stor ceremoni. Grundet Corona er planen lige nu at sende ringen til spillerne, der så på aparte vis selv må fejre i hjemmet – fortsat væk fra hinanden.
Ringen, der blev lanceret søndag aften, er dog et sandt mesterværk.
Hver ring er designet med spillerens navn og nummer. Derudover er den prydet med 30 rubiner som et symbol for de 30 runs, man lavede i de fire livgivende sejre i finaleserien.
Man har også valgt at sætte 32 safirer i for de 7 walk-off wins, 13 shutout wins, 8 longest winning streak og de 4 postseason rounds sejre.
108 diamanter har man fundet plads til, byen er indgraveret og årstallet står mejslet i det ædle metal.
Desuden har man på Capitol-bygningen fundet plads til romertallene for 2006, hvor Lerner familien overtog klubben.
World Series trofæet er indgraveret, klubbens ”Stay in the fight”-motto er med og så han man indvendigt lavet et symbol med en haj – en tribute til Gerardo Parra’s indgangssang ”Baby Shark”.
Hver ring er designet specielt til hver spiller, og som værk er det smukt og unikt.
En ring koster i omegnen af 20.000 dollars i produktion, men der differentieres i kvaliteten af ringe. A, B og C ringe udleveres til spillere og stab, og de fineste ringe går til spillerne.
I 2004 delte Boston Red Sox i omegnen af 500 ringe ud i deres organisation, mens Kansas City Royals i 2015 sendte over 700 rundt til staben efter deres mesterskab.